Balitur.dk

Trunyan

 

Lake Batur

Batursøen

Lidt specielt (for vestlige kulturer!) er en tur til gravpladsen ved Trunyan. Mange laver ture hertil, hvor man kommer til, og ser gravpladsen, som kun kan nås fra søsiden via en større motorbåd tværs over søen. Også her adskiller Balitur sig. I stedet for at køre til den større landsby, hvorfra der går motorbåd, har Wayan valgt at dreje fra, og køre til gravpladsens nærmeste landsby. Hertil går det, via en meget smal og bugtet vej, gennem små landsbyer som sjældent ser et motorkøretøj, igennem et af Balis smukkeste landskaber, med Batursøen irgrønt lysende på højre side. Vejen ender, i en meget lille landsby, beliggende op ad et større tempelkompleks. Landsbyen består af en lille snes huse, og det er tydeligt, at de venlige beboere ikke har besøg hver dag. Servicen i forbindelse med køb af en sodavand og cola er ubeskrivelig. Fem kroner for lån af et, i øvrigt velplejet, toilet, udløser en regn af taksigelser.

gravpladsDSC05560 gravpladsDSC05564

Efter at have nettet sig, ankommer en robåd  til en 4 m. lang landgangsbro, bestående af er råt brædt liggende på et par sten i vandet. Ingen panik, det viser sig nemlig at vandet kun er ca. 20 cm.  dybt.

Ro-turen hen over den totalt stille smaragdgrønne sø, er virkelig ubeskrivelig. Det føles helt naturligt at man hvisker, når man taler sammen. pludseligt dukker en lille landgangsbro op, bag en pynt. Her sidder et par mænd, som ved synet af os begynder at røre på sig, og det samme gælder en gammel fuldskægget mand i en kano, – en udhulet træstamme. Sædvanen tro, er det den fremstrakte hånd, så hav nogle små sedler klar i lommen.

gravplads1.jpg

Selve gravpladsen er, nå ja, ikke meget at skrive hjem om. Det er lidt bizart at se skeletter smidt under nogle interimistiske sivstativer. Årligt bliver der så ryddet op i de gamle skeletter, og kranierne behørigt stablet op ad skrænten.

Body Chambers

Afskærmninger for ligene

Scull collection yearly

Årlig opstabling af kranier

 

 

 

 

 

gravpladsDSC05576 gravpladsDSC05579 gravpladsDSC05581

 

Efter et kvarters tid går sejlturen tilbage, og var der stille på udturen, så var det et formel-1 løb i forhold til hjemturen. Selv Mr. Balitur var stille:

mrBalitur-Batur.jpg

Mr. Balitur-Batur

A bit special (for Western cultures) is a trip to the burial site at Trunyan. Many make trips here, to get to, and see the burial site, which can be reached only from the sea, via a larger motor boat across the lake. Also here differs Balitur itself. Instead of driving to the larger village, from where the motorboat departs, Wayan has chosen to exit, and drive to the village, nearest the burial ground. In addition, it goes through a very narrow and winding road, through small villages which rarely see a vehicle, through one of Bali’s most beautiful landscapes, and Lake Batur bright green glowing on the right side. The road ends in a very small village, located up a larger beautifull temple complex. The village consists of, a dozen or so, houses, and it is clear that the friendly residents do not expect visits every day. The service, in connection with the purchase of a soda and cola, is indescribable. One dollar for use of one, moreover, well-groomed, toilet, triggering a shower of thanks.

After a bit of freshing up, a rowboat arrives to a 4 m. long gangway, consisting of the raw baffle just lying on a few stones in the water. No panic, it turns out that the water is only about one feet deep.

The row-trip over the totally quiet emerald lake, is really indescribable. It feels natural to you, only whispering when you talk. Suddenly appear a little gangway up behind a headland. Here sits a few men who, at the sight of us, begins to stir, and the same goes an old bearded man, in a canoe,  – a hollowed tree trunk. As usual, you’r reached by the extended hand, so have some small bills ready in your pocket.

The burial site is, well, not much to write home about. it’s a little bizarre to see skeletons thrown in some makeshift strawshelters. Annually they then cleaned up the old skeletons and the skulls duly piled up the slope.

After fifteen minutes, the boat trip goes back, and if there was any silence on the outward journey, it was a Formula-1 race in relation to the trip home. Even Mr. Balitur  himself was quiet.