Om Balitur.dk

Wayan Arsa er en balineser, som med afsæt i hotelbrancen som receptionist, har startet Balitur.

At det blev med dansk islæt skyldes at han fik et venskabsforhold til en dansk kunde, og da kemien var god, blev målet således at satse på danske kunder.

Det er let at få taxalejlighed på Bali, og det er indiskutabelt, at man ikke skal leje bil, og køre selv. At man har venstrekørsel, er ikke det store problem, især ikke hvis man er englænder eller australier. MEN trafikken er lettere uorganiseret, vejene i bedste fald brugbare og der er mange bløde trafikanter, ofte en mor med 3 børn på en scooter.

Til gengæld er det ikke lige til at se hvad man får ved en tilfældig taxa. Der er mange, som tjener ekstra på taxakørsel, men som ikke har de nødvendige – og lovpligtige – forsikringer samt turistguidelicenser. Disse ting er i orden, hvis man benytter Balitur.

Wayan er en utroligt sympatisk, venlig og hjælpsom fyr, der taler glimrende engelsk.
Oven i købet har han e-mail, så det er jo nemt at komme i forbindelse med ham (på engelsk!).
Hans adresse er yancung@hotmail.com og han bor i Ubud, som ligger omtrent midt på øen.

Du kan følge jævnlige hændelser, med Wayan og hans gæster, på Facebook, via linken øverst til højre på dette site.

Referencer:

Artikel i Jyllandsposten: Om en Wayan Arsa tur, af Regitze Bay